Huledykning Frankrig nov 2002

På denne side: Turen derned – Dag1 (Emergence du Ressel) – Dag2 (Emergence du Ressel) – Turen indad – Turen udad – Uheldet rammer! – Dag3 (Source de Landenouse) – Dag4 (Emergence du Ressel) – Post scriptum – Regnskab

Tekst: Peter Fjelsten, Fotos: Henrik Leegård Hansen

turen derned

Efter 22 timers næsten non-stop kørsel i Henriks Transporter ankom vi til Marcilhac-sur-Celé ved Celé-floden i Lotområdet.

Bilen var lastet med 12 firskubikfod stageflasker, 6 syvliters dekoflasker, 1 sæt 2*18L med 18/45, 1 sæt 2*15L med 18/45, 2 sæt 2*12L (et med EAN32 og et med luft) og et sæt 2*10L med luft. Derudover medbragte vi 7 flasker med dragtgas (argon eller luft). Og to long tube Gavin-scootere.

Læg dertil 2 telte, campingudstyr til 2 personer i 5-6 dage og så selvfølgelig vores dykkerudstyr og man har en ret fyldt Transporter, der dog ikke var mere fyldt end vi kunne skiftes til at sove bagi på vejen derned.

dag 1 - emergence du ressel

Den første dag fandt vi ud af at vi ikke kunne bo på den campingplads vi havde regnet med, så vi brugte en del tid på at finde en åben campingplads (vi fandt en i St. Cirq Lapopie), før vi var klar til at gå i vandet i Ressel.

Vi ville bare lave et kort scooterdyk til skakten ned til hvor den dybe sektion begynder (400 m inde) for at se hvordan forholdene var. Floden var koldere end hulevandet (i modsætning til om sommeren) så nogle fisk var søgt ind i huleindgangen.

Der var var intet flow i hulen. Sigten var 10-15 m og turen til skakten ad den dybe rute (maksdybde 23 m) forløb uden problemer. Vi gik lige ned til 30 m (410 m fra indgangen) og så os om.

Vi tog den lave rute på vej ud. Da vi nåede T'et på vej ud (170 m) besluttede vi os for at scootere ind til det andet T (380 m) igen ad den dybe rute. Derfra tog vi den lave rute ud igen.

Da vi kom ud var der tusmørke. Vi pakkede sammen og kørte på campingpladsen hvor vi lavede mad. Henad aftenen blev rigtig trætte igen – man kunne mærke at vi kun havde fået 3-4 timers søvn. Efter en kold (5C?) nat stod vi op til endnu en dag.

Dag 2 - emergence du ressel

Der skulle ordnes en del udstyr inden dette, vores første – og sidste skulle det vise sig – lange dyk på denne tur. Vi planlagde at dykke til omkring det sted vi havde været tidligere (880 m) og derefter vende om.

Vi havde planlagt 30 min på 54 m (planlagt gennemsnitsdybde, der er for dybt sat: 52 m ville nok være mere realistisk næste gang) efter en 12 mins tur indtil 21 m, hvor vi ville dumpe vores EAN50 og så skifte til de 2 firskubikflasker med 18/45 vi havde planlagt at lave bundtiden på.

Da vi ankom til Ressel kunne vi se at floden var meget høj og klar. Der var også en del flow i den og vi fik at vide af nogle tyskere at der også var flow i hulen. Det har jeg aldrig oplevet før, selvom dette er det 3. år jeg dykker huler i Frankrig. Dette er dog min første tur uden for sommersæsonen.

Vi bar vores grejer ned til den lille lysning, der er ved flodbredden og fik udstyret på: 2 firskubikflasker med 18/45, 1 med EAN50 og en 7L med O2. Henrik dykkede med 2 7-litersflasker med EAN50 af flaskelogistiske årsager. Jeg havde altså 4 stage/dekoflasker og Henrik havde 5!

turen indad

Turen op ad floden til huleindgangen bar præg af den tunge last og strømmen i floden. Det gik noget langsommere end det plejer! Flodvandet var vel 10C og hulen de sædvanlige 12-13C.

Turen ind ad huleåbningen, der ligger på 7 m på venstre flodbrink, var noget besværlig, da denne er relativ lille og en del vand skulle ud. Vi deponerede vores O2-flasker inde i hulen og begyndte turen ind til den dybe del. EAN50-flasken sad som normalt på venstre side og de to flasker trimix var "næseklipset" til venstre hofte D-ring og det tog lige lidt tid at få dem til at hænge behageligt, mens vi scooterede derindad.

Ved 21 m deponerede vi vores EAN50-flaske(r) og skiftede til vores 18/45-flasker, der blev flyttet til den normale position. Jeg startede stopuret for buntidens begyndelse. Så gik det nedad.

Vi nåede ret hurtigt 48 meter og kort herefter kom vi til "440 corner", der, som navnet antyder, er 440 m inde. Sigten i den dybe del var omkring 15 m. Ressel er ret stor i den dybe del - nogle steder vel 20 m bred og 10-12 m høj, så der var masser af plads at boltre sig på med scooteren.

Linerne i den dybe del er frygtelige: typisk en 2-3 stykker der skilles og går sammen igen. En af dem er et grønt stykke ståltråd! Den eneste grund til man tør at fortsætte er at hulengangen er så stor og der ingen sidetunneller er.

Omkring 800 m inde kommer man til "the oxbow", en dyb sidetunnel. Den går til venstre og linen er T'et af, men der er ingen linepile der markerer udgangen, men til gengæld sidder der et uridom på linen! Heldigvis er her kun én line.

Vi forsætter til højre, der markere den lave rute af den dybe del af Ressel. Dybden er kort efter 53 m. Vi når det punkt vi længest har været inde - 890 m. Her går hulen 5 m opad og skarpt til venstre. Vi har masser af gas og 2 min til vi skal vende.

Efter en kort konferering tog jeg teten og bevægede mig opad. Her bliver hulen ret lille, ikke større end den lave rute i den lave del. Efter for kort tid viser mit stopur "14:30" og det er tid at vende om. Jeg trykker på min Vyper for at markere punktet.

turen udad

Så går det udad med mig i front. Efter 4 minutter var det tid at skifte stageflaske. Henriks førstetrin på den stageflaske, der skulle skiftes til, havde løsnet sig, så dette skulle lige fikses inden vi kunne forsætte.

På vejen ud ville jeg lige være smart og "næseklipse" den brugte stageflaske mens jeg var i fuld firspring på scooteren. Dum som jeg var kom jeg til at klipse den øverstekarabinhage af først, så flasken blev lidt svær at styre. Det tog lige 30 sek at få det på plads igen, inden vi kunne fortsætte. Da mit stopur stod på 25 min var vi tilbage på 42 m, vores første dekostop.

Hvis vi trækker den tid det tager at komme fra 21 til 42 meter, men lægger stageskiftet osv. til, er det tydeligt at der var flow i hulen. Skiftet til EAN50 på 21 meter forløb uden problemer, men vi havde glemt at man skal scootere en del på 21-22 meter på vejen ud så vi lavede 7 min på 21-22 meter i stedet for de planlagte 5.

Dekoen på vej ud mod udgangen forløb uden problemer. Vi gik på baggas inden vi skiftede til O2, da vi lige skulle rode med at få placeret flaskerne. I huleudgangen var der tydeligt flow, men dette er forståeligt, da indgangen måske er 2*1,5 m. Det var ret svært at ligge på 6 meter på O2, men vi fandt nogle "huller" i udgangen, hvor vi kunne ligge i strømlæ. Efter 100 minutter var vi ude af vandet, hvilket var noget længere end de planlagte 86 miunutter. Nå, men det var ikke koldt.

Det var halvmørkt da vi kom op ad vandet. Vi havde sat vores dobbeltsæt bagest i Transporteren hvorefter vi rodede med at sætte vores stageflasker ind i bilen.

uheldet rammer!

Pludselig lød der et brag! Henriks 2*15L var faldet forover og venstre regulator var brækket halvt af - og manifolden var bøjet. Heldigvis var flaskerne lukkede.

Vi havde faktisk overvejet at tage mit andet sæt 2*18L med, men havde opgivet da dekanteringsslangen ikke passede 300-barsmanifolden på dette sæt. Det var vi lidt trætte af nu. Da vi ikke havde noget dyb baggas, gik vores planer om endnu et dybt dyk i Ressel, samt et langt dyk i Landenouse i vasken.
Hjem til campingpladsen for at lave mad. Endnu en nat med masser af regn og kulde.

dag 3 - source de landenouse

Næste dag tog vi til Landenouse, men pga uheldet blev det ikke det to-stagedyk vi oprindeligt havde planlagt, da vi jo ikke havde noget dyb baggas. Vi planlagde at kun bruge en stage (med EAN32), da vi skulle bruge baggassen til næste dags dyk.

Da vi ankom fik vi turens eneste klart positive oplevelse: vandstanden i brønden hulen ligger i bunden af var grundet de forrige dages og nætters regn meget høj, kun et par meter under kanten af brønden. Det gjorde det lettere at få udstyret i og op. Stageflaskerne blev kastet i og det samme blev scootererne. Vi havde taget det overskydende oxygen fra Resseldykket med - blot for en sikkerheds skyld.

Vi scooterede 5-600 m ind og vendte så om. Hulen går meget op og ned og til højre og venstre med nogle flotte vægge. Det er en skam, synes jeg, at der er så meget grus og sand på gulvet - det er ret kedeligt at kigge på. Da vi var kommet tilbage til udgangen igen, tog vi en svømmetur ind i hulen igen for at bruge det sidste gas. Sigten var ikke fantastisk, men omkring hvad er forventelig for denne hule, en 10 m.

Da vi kom tidligt om ad vandet, besluttede vi at tage forbi Trou Madame på vejen hjem, da vi havde planlagt at dykke der dagen efter. Vi håbede på vandstanden var så høj at vi kunne scooter'e meget langt i denne hule, der er meget lavvandet, omkring 5-8 m. Hvis vandstanden er lav skal man op og kravle flere gange, hvilket ikke er et hit med en 45 kgs Gavin scooter!

Der var høj vandstand, men til gengæld var det klippefald man kommer op til hulen ad blevet til en frådende flod! Det var ikke muligt at komme op til huleindgangen uden at risikere brækkede lemmer. Tilmed var den bro vi normalt benytter på en del at turen op til huleindgangen faldet ret meget sammen. Så gik denne plan i vasken.

Vi var på lidt sightseeing i St. Cirq Lapopie på vejen hjem. Det er en meget pittoresk by på en klippeside (lidt à la Rocamadour). I teltet var stemningen en smule trykket, da vores planer om Trou Madame var forpurret af Vorherres sluser. Vi besluttede os for at lave et hyggedyk til skakten i Ressel - "for nu var vi hernede" - og så pakke sammen og tage hjem.

dag 4 - emergence du ressel

Næste formiddag ankom vi til Celé-floden og så der var godt gang i floden og vandstanden var 10 cm højere end 2 dage tidligere. Et stykke opstrøms (hvor indgangen til hulen er) kunne vi se nogen strømhvirvler.

Vi fik båret scooterne ned og lagt dem i floden, to 2*12L'erne på og kom i vandet. Vi fik scooter'et op ad floden selvom, den skulle arbejde en smule. Så gik vi under for at komme ind i hulen.

Det kunne vi ikke! Strømmen var så stærk at en Gavin på fuld hastighed ikke var kraftig nok. Slap man aftrækkeren, blev man skudt tilbage med meget stor hastighed. Henrik bedømte strømmen i selve indgangen, der som før nævnt er meget mindre end selve hulegangen, til 3-4 knob. Det kunne vi ikke hamle op med. Efter 5 min gav vi op.

Så var det tilbage til campingpladsen og pakke sammen. Derefter fyrede vi op under Transporteren og vendte hjemad.

post scriptum

Hvad har vi lært? Jo, man skal altid huske redundant baggas hvis man skal være væk i længere tid. Det er lidt ærgerligt at vores forkromede planer røg i vasken pga vores uheld. Selvfølgelig er det ikke sikkert vi kunne have lavet dykkene alligevel pga det dårlige vejr. Man bør tage tidligere afsted eller måske vente til foråret. Den kommunale campingplads i Marcihac (lige ved siden af Ressel) åbner 1. april.

regnskab

• Brændstof: 3700 DKK
• Vejpenge: 450 DKK
• Camping (3 nætter): 400 DKK
• Mad: 550 DKK
• Gas (brugt på de faktiske dyk): ca. 1000 DKK
• Total for 2 personer: 6100 DKK – eller 3050 til hver.