I det nordlige Norge tæt ved byen Mo I Rana lige syd for polarcirklen ligger hulen Plura, Skandinaviens måske største og længste undervandshule. I august var vi en gruppe danske og norske dykkere kørt den lange vej nordpå for at dykke i dette spændene hule system. Tæt ved hulen ligger en gård som man kommer til ved at køre 25 km på en hullet grusvej. Gården har en hytte som man kan leje eller man kan slå telt op. Gårdejeren som også selv dykker har en kompressor som man kan benytte efter aftale. Nogle af os må sove i telt da der kun er 6 sovepladser i hytten og vi er 8 i alt. Nordmændene har bestilt 3 stykker 50L flasker oxygen i Mo I Rana som vi skal bruge til at blande nitrox.
Hvor hulen begynder udspringer også en elv. Det blev først muligt at dykke i hulen efter man for en del år siden dæmmede en sø op, lidt længere inde i landet. Før dette blev gjort var vandudstrømningen for voldsom til at der kunne dykkes i hulen.
Der kan stadig ikke dykkes i hulen på visse tider af året. Det bedste tidspunkt at besøge Plura er sensommeren, hvor nedbør og smeltevand mængden er mindst. Da vi dykkede her var sigten ringere end normalt på denne årstid da det havde regnet en del.
Vi havde en sigt mellem 5 og 15 meter, hvor den ellers kan være 30 meter. Kalkstenen som hulen består af, har farver i hvide, grå og sorte nuancer og kan minde meget om granit. Indgangen til hule er på 6-8 meters dybde og umiddelbart efter kommer man ind i en enorm cavern zone hvor dybden er 15-18 meter, efter ca 100 meter falder hulen brat til 30 meter, hulen fortsætter indover i denne dybde. Tunnelen er bred og høj, og det er ikke muligt at overskue hele gangen medmindre sigten er 20-30 meter. Der er flere sidetunneler som alle føre tilbage til hoved tunnelen. Efter ca. 450 meter fra ingangen stiger hulen op til et enormt stort og langt luftkammer. Dette fortsætter indtil 800 meter, vanddybden i luftkammeret er mellem 1 og 8 meter. Ved enden af luftkammeret snævrer hulen sig ind til en meget mindre tunnel som snor sig ned over igen, efter et stykke hvor hulegangen er ret lille, bliver den bredere og højere igen, men fortsætter jævnt ned over.
Nogle hundrede meter efter luftkammeret er hule dybden ca. 90 meter. Dette er indtil nu det dybeste og længste man har udforsket hulen til.
De første par dages dykning går med at udforske den første del at hulen og dens side tunneler og tjekke linesystemet. Liner er lagt meget lig den metode man benytter i Florida, dvs. at der er en hovedline i den store tunnel og separate og adskilte liner i de mindre side tunneler. Så hvis man vil forlade linen for at komme til en sidegang, skal man ligge et såkaldt "jump" dvs. forbinde linerne med et ekstra stykke line, til dette benytter man en såkaldt jumpspool. Dette system er meget enkelt og sikkert og gør dykningen lettere for os.
Olaf, Eirik og jeg har besluttet os for at lave et trimix dyk til 60 meter ca. 1100 meter inde i hulen. Dagen før har vi lavet et set up dyk for ikke at skulle døje med at for mange flasker under dykket. På set up dykket placerede vi en 100% oxygen stageflaske og en trimix stage på 6 meters dybde ved slutningen af luftkammeret.
Vi samler vores udstyr og bære vores undervandsscootere og de sidste stageflasker ned til vandet. Gennemgår det planlagte dyk en sidste gang inden vi gør os klar i vandet og hægter stageflasker på og gør Gavinscooteren klar. Den første del af hulen er hurtigt passeret og i starten af luftkammeret ligger vi en ekstra EAN 32% stage og Olaf og Eiriks backup-scootere. I luftkammeret er dybden knap en meter et par steder og det er lidt vanskeligt at komme forbi med scooter og stageflasker. Efter vi har passeret luftkammeret samler vi vores trimix stage med 18/45 op og fortsætter dykket, da vi kommer på 32 meter skifter vi til vores helium blanding, hulen er nu ikke så høj men bred og bunden er dækket af sand. På 60 meter stopper vi og kan se ned til 70-75 meter, men det er tid til at vende om, da vi stiger opad igen er sigten faldet meget for vores bobler har løsnet sedimenter på hulens loft, dette er ret normalt i huler hvor der ikke dykkes særligt ofte, men jeg holder mig ekstra tæt ved linen. Vi begynder tidligt med at lave deko stops og på 32 meter skifter vi igen til EAN 32% og bevæger os langsomt opad mod vores oxygen dekoflaske hvor vi har det længste deko stop. På vej tilbage tager vi alle vores flasker med os, det er ikke noget problem at transportere 4-5 stageflasker når man benytter en undervandsscooter, med lidt øvelse vel at mærke. Tilbage i cavern zonen tager vi lidt ekstra tid på 100% oxygen på 6 meter, for en sikkerheds skyld. For vi har faktisk lavet 3 dyk kort efter hinanden pga. hulens profil, først et 30 meter dyk derefter et 60 meter og så igen et 30 m. dyk. Vi dykker ud efter lidt over 2 timer i det 7-8 graders kolde ferskvand. For at holde varmen at vi brugt argon som dragt gas og det har også hjulpet at tage en ekstra neopren hætte på.
En times kørsel nord for Plura ligger hulen Litjåga som vi også dykkede i. Hulen ligger tæt ved hovedvejen men man skal gå med udstyret et kort stykke igennem skov. Hulen her er også et elv udspring og bag hulen ligger der et højt fjeld.
Selv indgangen til hulen er ikke ret stor og den første del af hulen er meget snæver med et par restriktioner. Her får man testet ens tilbøjeligheder til klaustrofobi for der er et par steder hvor man rent bogstaveligt skal møve sig igennem.
Efter at have passeret det første snævre stykke åbner hulen sig op og der er igen fin plads til at svømme. Max dybde er 22 meter i denne hule og efter en halvtimes svømning eller ca. 600 meter inde, fører hulen op i et luftkammer. I luftkammeret som fører længere ind kan man kravle op og sidde, og der strømmer kraftigt med vand fra fjeldets indre, det vides ikke hvor langt det er muligt at kravle videre.
Olaf og jeg dykkede her sammen og som første hold havde vi den bedste sigt. Under dykket støder vi flere gange på store ørreder som har forvildet sig ind i hulen, og de bliver ret forvirrede af vores kraftige lygter. På vej tilbage fra luftkammeret er sigten faldet meget og da vi skal ud gennem det sidste snævre stykke er sigten kun en halv meter. Kort før udgangen fanger linen min manifold og springer mens jeg er ved at klemme mig igennem den sidste restriktion, og vi må bruge lidt ekstra tid på at reparere den igen. Det er en af de ufravigelige regler ved huledykning at man skal altid have en kontinuerlig line der føre ud af hulen.
Hvis man ønsker at dykke i Plura eller Litjåga er det bedst at følges med dykkere der er lokalkendt og har kontakt til gårdejeren ved Plura. En gruppe norske huledykkere mødes hvert år i uge 34 ved Plura. Der er ikke nogle dykkercentre i nærheden så man må medbringe alt selv.
Der langt til Mo I Rana fra Danmark og en tur til Plura kan med fordel kombineres med anden dykning eller aktivitet. Der findes flere gode artikler og information om dykning i Plura på internettet.
© 2003–2004 DIR-DK. Sidste opdatering: 9-oct-07 22:01 (Webmaster)