Dir Fundamentals i Ikast den 26.-28. marts

Af Jacob C. Nielsen (JCNs lillebror)

Fredag aften samledes 8 dykkere med vidt forskellig baggrund i Ikast med det formål at gennemføre DIR-F. Dykkerne kom med vidt forskellige baggrunde og erfaringer, flere var aktive eller pensioneret instruktører og flere gennemførte jævnligt dyk med blandingsgasser.

To yderpunkter var undertegnede, som startede med at dykke i 2002 og den ældste, som startede med at dykke i 1973. Ud over de 8 kursister var René, som lagde hus til samt instruktør Achim og dennes hjælper Benni. Achim var blevet hentet op fra München, derfor blev kurset gennemført på engelsk og heldigvis ikke tysk!

introduktion

Vi startede kurset med en kort introduktion om, hvem vi var, og hvad vi ville bruge kurset til. Allerede på dette tidspunkt blev jeg kar over, at jeg var langt den mest uerfarne dykker på kurset, ikke at det gjorde den store forskel, da vi endelig kom i vandet. Achim forklarede lidt om, hvordan kurset ville forløbe og sagde, hvis vi havde problemer med at modtage kritik, så var det ikke det rigtige kursus, vi havde tilmeldt os, og han havde ret; kritik blev der nok af. Jeg får stadig nervøse trækninger, når udtrykket ”knees down” bliver nævnt.

Derefter gik Achim i gang med at gennemgå udstyret og sammensætningen af dette. Alt blev gennemgået ned til mindste detalje. Udstyr som kunne give problemer, små som store , blev gennemgået, forklaret og godkendt eller forkastet alt efter, om de passede ind i hele systemet. På intet tidspunkt blev vores mange spørgsmål om udstyret besvaret med: sådan er det, det plejer vi at gøre osv. Der blev argumenteret for alle detaljer.

Jeg vil forklare kort om opbygningen af systemet:

Startende med flaskerne, hvorfor det skal være stålflasker [1], når man dykker åben vand dykning. Det skal være stålflasker, da de vejer mere, således at man kan mindske den nødvendige ekstravægt. Men samtidig skal den/de ikke veje så meget, at at man ikke kan svømme op fra 6 m med 50 BAR i flasken og ingen luft i dragten og vingen [2]. Derfor anvender man enten 2x10 eller 2x12 ikke 2x15.

Manifolden, der anvendes, skal give mulighed for at isolere en fejlkilde, således at man kan lukke for en flaske, hvis den begynder at ”fise” uden at miste muligheden for at ånde igennem sin primære eller back-up regulator. Det kan ikke lade sig gøre med et enkeltflaskesystem, derfor anvendes enkeltflaskesystemet også kun i forbindelse med åbenvandsdykning [3], da stød og andre muligheder for skader på manifolden er minimal, og du har ikke sikkerheden i mulighed for at lukke dit system ned.

Regulatorsættet er nok det største kendetegn ved DIR-systemet. Back-up regulatoren sidder på din venstre manifold på dit dobbeltsæt, og via en kort slange over den højre skulder er den placeret om halsen på dykkeren. Back-up regulatoren er bundet om halsen med et elastikbånd. Den primære regulator sidder på den højre manifold og går med en lang slange (7 fod) under din kanisterlygte (placeret på højre hofte), skråtover maven til venstre skulder og rundt om nakken og ind i munden. Det er den, som din makker skal anvende, hvis han løber tør for luft. Fordelen ved dette er, at din makker har sin bevægelsesfrihed, selv om han er afhængig at din luft, og endnu vigtigere er, at din makker ved, at den luftkilde han får, virker.

Bagpladen og harnisket fungerer som den platform, hvorpå du monterer dit udstyr, og vingen fungerer som din BDC. Bagpladen og harnisket er ens, lige meget om du dykker med enkelt- eller dobbeltflaskesæt. Vingens størrelse (volumen) er afhængig af, om det er et enkelt- eller dobbeltsæt, du anvender. Vingen hjælper til, at man får en mere horisontal profil i vandet, derved mindsker du dit energi-/luftforbrug, når du bevæger dig gennem vandet. Og trods hvad mange tror, presser den ikke dit ansigt ned i vandet når du ligger i overfladen.

Kanisterlygten er placeret på den højre hofte, og lygtehoved holdes med et godmandhåndtag i højre hånd. Kanisterlygten fungerer som din dumpbar vægt, hvis det skulle være nødvendig at smide noget vægt. Man skal ikke tænke på, hvad en kanisterlygte rent prismæssigt står i, når det gælder ens liv.

Finnerne, der anvendes, er de gode gamle Jetfins [4] eller de noget større Tutlefins. Kendetegnet, udover de er lavet af gummi, er, at de udstyret med jetport, således at man kan presse vandet igennem dem og få en fremdrift uden de helt store benbevægelser. Stropperne på finnerne er udskiftet med finstraps for at minimere risikoen for, at de springer med tab af en finne til følge.

Achim brugte omkring 3 timer på at snakke om udstyret og gennemgå hver enkelt del, derefter blev vores udstyr gennemgået individuelt, og vi fik påpeget, hvad vi skulle ændre ved vores konfiguration. Det var lidt af et syn at have 8 komplette dykkersæt liggende inde i en dagligstue i Ikast, men René havde været så fornuftig at sende familien hjem til bedsteforældrene, så hans hustru kunne ikke brokke sig - i mine øjne et genialt træk. Der var et par stykker, der skulle skille hele deres udstyr ad og starte forfra. Jeg var heldig, jeg skulle kun fjerne mine lysrøde slangebeskyttere og udskifte min nakkesnor på min back-up regulator og vende mit førstetrin om. Nogle korte operationer. Så jeg var i seng omkring 01.00, selvfølgelig efter at have hørt på de sædvanlige historier om diverse dyk.

svømmehal

Næste morgen startede vi kl. 08.30 med morgenmad og en gennemgang af dagens program. Det var planen, at vi skulle tage til Silkeborg og dykke i en af søerne, men det var blevet aflyst grundet at sigten i søen var så dårlig, at Achim og Benni ikke kun filme os, mens vi lavede de forskellige øvelser, men mere om det senere. Vi have rådighed over Herning svømmehal fra kl 16.00, derfor blev det besluttet, at vi skulle anvende den i stedet for. Så dagen blev brug på en yderlige klargøring og udstyr og tilpasning af harnesset. Der var her, man opdagede at en af bagpladerne havde den forkerte vinkel, således at der var for meget luft mellem pladen og flasken. Denne vinkel blev rettet ud ved, at Achims bil kørte henover den. Jeg mente, at mit harness passede, men endnu engang tog jeg fejl. Der var altid noget, der kunne rettes og justeres, men det var også iorden, når man ved, at det er en ekspert, der taler. Efter den endelige fin-tuning af udstyret var det frokosttid, hvor samtalen blev ledt ind på dykkerplanlægning.

Hvordan DIR/GUE [5] planlægger og udregner, hvor meget luft og tid, man har ved gennemførelsen af et dyk på dybder større end 30 m. 30 m er grænsen for, hvornår man går over til at gennemføre sine dyk på en blandingsgas, jf. DIR/GUE. DIR/GUE planlægger deres dykning ud fra, at du skal have luft/gas til kunne klare en nødsituation, og at man skal kunne dykke længere ned for evt. at hente sin makker op, samt at du skal have luft/gas nok til gennemføre en opstigning, der hedder 3 meter pr. minut med de for dykket bestemte sikkerhedsstop. Næsten alt dette var nyt for mig, så jeg lyttede intenst efter, men det stod meget hurtigt klart, at jeg skal have mere uddannelse og flere dyk [6].

Efter frokost stod den på tørtræning af frogkick, flutterkick, modified frogkick, og det som senere skulle vise sig at være vores alle sammens nemisis backward kick [7], samt S-drills. Synet at 8 voksne mennesker der ligger på et stuegulv iført normalt tøj og finner og laver bevægelser med deres ben, må have været i syn for guderne, men tiden der blev anvendt på gulvet til tørtræning skulle senere vise sig at være godt givet ud.

Kl. 1600 lørdag stod den endelig på dykning, godt nok i Herning svømmehal, men vand er vand, og sigten skal man ikke klage over. Dog med en vandtemperatur på 26-28 grader forbandede man sin inderdragt langt væk. Opstillet efter det bedste podieprincip med elever på en lang række og instruktøren oppe foran, fik vi en opvisning i perfekt kontrol af opdrift, bevægelse i vand. Achim viste en perfekt kontrol over de øvelser, vi havde øvet hjemme på Renés stuegulv. Med kroppen perfekt i horisontal position fremviste Achim frockkick, modified frock, flutterkick, backkick og backward kick.

Derefter blev vi enkeltvis kaldt frem og skulle forevise de enkelte øvelser, mens Benni filmene dette. Det var en fornøjelse at se, at jeg trods min manglende dykkererfaring ikke skilte mig markant ud fra de andre elever, men jeg var langt fra den bedste elev på kurset, jeg har ikke nok erfaring. Efter have gennemført de forskellige former for sparketeknikker (ingen kunne lave et backward kick), blev det tid til at gennemføre de sidste øvelser: helikopter turn, S-drills og en opstigning med 1 meter pr. min. Efter 75 varme minutter i svømmehallen var det tid til hjemtransport, aftensmad og videotilbagemelding.

Efter nogle tekniske problemmer med video og fjernsynet, blev vi tilbagemeldt udfra det, som Benni og Achim havde filmet. De enkelt dykkere blev tilbagemeldt med argumentation i det viste på fjernsynet. Achim påpegede hvad vi gjore godt - ikke at der var så meget - og hvad vi gjorde skidt, det var her udtrykket knees down kommer ind i billedet. Efter en meget udbytterig dag blev det tid til at komme i seng omkring 00.30, dog efter de traditionelle dykkerhistorier.

åbent vand

Søndag morgen startede 1 time senere, vi havde glemt, vi var gået over til sommertid, så efter morgenmaden og hentning af flasker i Herning gik vejen til Marselisborg havn, hvor vi skulle have de sidste dyk på kurset. Efter samling af vores udstyr, blev vi sat sammen i makkerpar og fik vores briefing for dykket. Vi skulle lave en nedstigning med en hastighed med 1 min pr. meter, det er svært, når ens computer først tænder efter 1.5 meter, så det første forsøg blev ikke så vellykket.

Efter nedstigningen skulle vi lave S-drill, opsende vores bøje og lave en opstigning, i alt et dyk med en længde på 20 min. Min makker og jeg lavede nedstigningen , S-drill blev gennemført tilfredsstillende, men vi missede at sende bøjen op. Ud over at jeg fik krampe i mit ben 3 gange var det et ok dyk. Under hele dykket svømmede Achim og Benni rundt og filmede vores måder at bevæge os på i vandet. Dette skulle anvendes til den senere tilbagemelding.

Det andet dyk skulle gennemføres efter nogenlunde samme model som det første, alt gik også ok, indtil vil skulle sende vores bøje op. Min makkers bøje blev sendt op ok, men da jeg skulle have min bøje frem, havde jeg strammet elastikbåndet om bøjen så stramt, at den ikke kunne løsnes uden anvendelse af kontrolleret vold. Det er noget, der skal ændres til næste gang, den skal anvendes. Efter nogen mosen var elastikken løsnet nok til, at jeg kunne sende bøjen op.

Efter dykket gik turen tilbage til Ikast og den endelige tilbagemelding. Det positive ved den tilbagemelding var, at man kunne se en fremgang fra dagen før, men stadig er der mange ting, der skal forbedres.

Den generelle tilbagemelding fra deltagerne på kurset var, de havde lært utrolig meget, og det vigtigste var, at de havde fået nogle arbejdsredskaber til at komme videre i deres udvikling som dykkere.

Mit formål med at tilmelde mig kurset var at forbedre min dykkerteknik og den måde, hvorpå jeg bevæger mig i vandet. Det blev opfyldt til fulde. Det havde jeg savnet i de kurser, jeg har deltaget i. Derudover har jeg, efter min mening, fået den optimale konfiguration at mit udstyr, således at jeg kan dykke sikkert. DIR-F er et kursus jeg på det varmeste kan anbefale at tage.

deltagere

• Klaus Christensen
• Jørgen R. Bygebjerg
• Jacob C. Nielsen
• Flemming Smith
• Glenn Hovgaard Schmidt
• Morten Christiansen
• Anders Rahbek Christensen
• Jens Kjeldsen

noter

1. I Doing It Right: The Fundamentals of Better Diving af Jarrod Jablonski står der aluminiumsflasker. Det er amerikanske aluminiumsflasker, der har næsten de samme egenskab/vægt som stålflasker. [Tilbage]
2. Dette gør sig også gældende for dykkere, som dykker med enkeltflaske sæt. [Tilbage]
3. Kan man se overfladen = åbent vandsdykning. Hvis ikke= tekniksdykning. [Tilbage]
4. Designet i 1965 eller 1967. [Tilbage]
5. GUE er Global Underwater Explorers. Det er hoved organisationen for DIR-systemmet og den for uddannelsens ansvarlig organisation. [Tilbage]
6. Kravet for blive optaget på Tech 1 er at du min. har 100 logget dyk, heraf min 10 med dobbeltsæt og 20 logget dyk inden for det sidste halve år. Samt at du har det grundlæggende iorden ( gennemført DIR-F og øvet til du brækker dig) Yderlige info på GUE hjemmesiden. Se links. [Tilbage]
7. Kunsten af svømme baglæns uden brug af armene. Kan lade sig gøre pga. jetportene i finnerne. [Tilbage]

lænker

• GUE: hovedorganisation for DIR/Achims dykker CV.
• dk.tech.gear: Netbutik som sælger DIR-udstyr.
• Deepstop: Netbutik der sælger bl.a DIR-udstyr. Billigere end dk.tech.gear ved større bestillinger.
• The Inner Space: Achims hjemmeside
• Divepoint: Renés hjemmeside med kursustilmeldinger.