Denne side er ikke opdateret og præsenteres her af arkiveringshensyn. For opdateret information om DIR henvises til GUE eller DIR_Skand mailinglisten.

Instrumenter

Af Peter Fjelsten
Fotos: Klaus Christensen & Peter Fjelsten

Denne sider omhandler de instrumenter, man bruger inden for DIR.

dybde & tid

Suunto Vyper

Suunto Vyper. Monteres på højre arm.

Behold den originale rem på: hvis manchetten revner, kan man spænde den ekstra hårdt, så kommer der ikke alt for meget vand ind af scooterarmen.

Det største forskel på DIR og ikke-DIR hvad instrumenter angår er, at man ikke anvender dykkercomputere.

Dette skyldes flere ting – blandt andet:

Til at måle dybde og tid bruger man en bottomtimer, eller en computer, der også virker i bottom-timer ("gauge") mode. Typisk bruger man sidstnævnte, hvis man gerne vil gemme sine profiler og se dem på en PC bagefter dykket.

Vil man ikke se sine profiler efter dykket, er en bottomtimer fuldt ud tilstrækkelig.

Nogle dykker også med et ekstra ur, men dette er sjældent nødvendigt. Uret bruges, hvis man har så lang dykkertid, at ens bottomtimer ikke kan vise den korrekte tid. Nogle bottomtimere viser maks. 199 minutter, så laver man rigtig lange dyk, kan man være i tvivl, om man har været i vandet i 199 minutter eller 398 minutter.

Det er få forundt at få disse problemer, og eks. Suunto Vyper tæller op til 999 minutter (Waldbrenner/Buchaly oplevede alligevel at se den skifte til "000" på EKPPs Doux de Coly 2004 dyk!).

Uret kom i DIR-konfigurationen, da man i huler ved ca. hvilken dybde man er på – så med et ur ville man være sikret, hvis ens bottomtimer døde. Der er som sagt ikke nogen god grund til at dykke med ur, ej heller til at time ens korte dybe stop: præcis er dekompression heller ikke!

Bottomtimeren eller computeren i "guage mode" bæres på højre arm. Lygten er i venstre, så det er let at lyse på den. Scooteren holdes også i højre hånd og så er armen alligevel udstrakt.

DIR-DK anbefaler:
Suunto Vyper (for at gemme profiler)
Uwatec bottomtimer

navigation

Sherwood kompas

Kompas monteret til åbentvandsdykning.

Man kan med fordel udskifte den originale rem med elastiksnore, så det hele tiden holdes stramt (kompasset er på venstre arm og scooteren føres med højre – derfor behøver man ikke kunne stramme denne rem meget: denne arm kan bare holdes nedad).

Til navigation bruger man et kompas. Hvordan det monteres afhænger af om man dykker i åbent vand eller i hule.

Dykker man i huler bruger man primært sit kompas, når man laver kort over hulen: her skal man bruge et kompas til at måle retningen på den lagte line (man måler også længden på linen og en masse andre ting). Derfor har man typisk ikke monteret et kompas på armen, men har et "orientingsløbskompas" liggende i sine wetnotes, som man så kan tage frem når man skal måle.

I åbent vand forholder det sig anderledes. Her er det lettere at blive væk, så her bruger man typisk kompasset mange gange på et dyk. Derfor monteres det her på armen. Erhvert godt armmonteret kompas kan bruges.

Hvis man klipper remmene af og borer huller i huset, kan man montere to elastikstropper i stedet for. På denne måde har man to stropper og kompasset holdes stramt til armen under hele dykket.

Kompasset bæres på venstre arm, så for at aflæse det i mørke tager man lygten af og lyser på det. Da skiven er selvlysende, vil man typisk kunne aflæse det i lang tid efter man har fjernet lyset fra det.

DIR-DK anbefaler:
Ethvert godt kompas :)

tryk

Uwatec manometer

Uwatec Master Gauge. Vigtige pointer at lægge mærke til: ingen gummibeskyttelse, der ingen rigtig funktion har, hus i metal med ægte glas, så det er mere trykbestandigt og en skala fra 0-300 bar for let aflæsning.

Til trykmåling bruges et ganske almindeligt manometer. Intet radiobaseret legetøj, der fejler på det værst mulige tidspunkt (jeg har selv haft en trådløs luftintegreret dykkercomputer og har set mange andre i aktion, så jeg ved hvad jeg taler om), men et analogt af slagsen.

Det er en fordel hvis skalaen går fra 0-300 bar, så den "aktive" del af skalaen (mellem 0-250) fylder så meget som muligt. Det gør det lettere at aflæse hvor meget gas man har tilbage.

Manometeret fæstnes med huleline til en karabinhage (se billedet), der så klipses til D-ringen på venstre hofte. Når man vil aflæse det, tager man lygten i højre hånd (lyser fremad så makkeren kan se ens lys), klipser manometeret af, aflæser det og fæstner det igen. Derefter flyttes lygten tilbage i venstre hånd.

DIR-DK anbefaler:
Uwatec Master Guage eller andet manometer i metal med glasskive
Til dekoflasker kan man godt anvende et manometer i plastic, da dette gør dem lettere

© 2003–2004 DIR-DK. Sidste opdatering: 9-oct-07 22:01 (Webmaster)