Regulatorer & slanger

Tekst: Peter Fjelsten
Fotos: Klaus Christensen & Peter Fjelsten

Regulatoren er vel en af de vigtigste stykker udstyr for os under vand, da vi jo ikke har udviklet gæller endnu.

Regulatorerne bør frem for alt være pålidelige. Om de er de højst ydende på markedet er sekundært, da de jo kun skal være i stand til at levere luft (nitrogenbaserede luftblandinger) ned til 30 meter. Dybere end dette anvendes trimix og så falder åndingsmodstanden meget. Derudover er det vigtigt at de er nemme at vedligeholde, så de kan repareres i marken, hvis der skulle opstå et problem.

dobbeltsæt

Dobbeltsættet bruges på dyk, hvor det at stryge til overfladen ikke er et muligt valg, nogle gange kaldet "overhead" dyk. Derfor er det ekstra vigtigt at regulatorerne er pålidelige.

Membranregulatorer uden svirvel (hvor en del af regulatoren kan dreje) er de bedste til baggassen. Svirvlen introducerer en unødvendig o-ring, der ikke er brug for. Derudover synes membranregulatorer at være mere modstandsdygtige over for frysning. De bør have et lavere mellemtryk end standard (det stilles ned til ca. 8-8,5 bar), for at forhindre frysninger og freeflow. Selvfølgelig justeres andettrinet efter denne indstilling, så det ånder korrekt. Dykker man kun med nitrox, kan man med fordel nøjes med at stille mellemtrykket ned til 8,5-9 bar.

Regulatorens andettrin skal kunne skilles ad under vand uden værktøj, således, at hvis man får skidt i regulatoren, kan den renses. Backup'en skal helst ikke være luftbalanceret, så den er mindre følsom. Apeks' (A)TX-serie er luftbalanceret, men denne regulator kan let stilles ned i følsomhed.

Naturligvis har man 2 regulatorer når man dykker med dobbeltsæt, dvs. 2 førstetrin og 2 andettrin. Dette er så man har "redundans" (her i betydningen: ektra sikkerhed) på ens gaskilde. En fejlende regulator er potentielt dødeligt, så derfor må man have to. Ens primære regulator er den, der sidder bag ens højre skulder, på venstre post.

Den primære sidder der, fordi støder man sine ventiler mod loftet af en hule/et vrag, mens man er på vej fremad, vil den ventil, der sidder bag ens højre skulder altid åbnes mere og mere, så man kan være sikker på, at makkerens gasforsyning ikke afbrydes. Hvis man svømmer gennem et smalt sted, kan han måske ikke gøre opmærksom på at hans gas er lukket. Den modsatte post (bag venstre skulder) lukkes, hvis man støder ind i noget, men her opdager man det jo selv og kan handle (åbne den igen). Dog skal man altid tjekke sine ventiler, når man er stødt ind i noget (sørge for de er helt åbne), både på venstre og højre ventil.

Det primære andettrin, det man ånder fra under dykket, sidder på en ekstra lang slange: det er denne regulator, der doneres, hvis makkeren har problemer med gastilførslen. På denne måde er man sikker på, makkeren får en regulator der virker: makkeren er sandsynligvis meget stresset på dette tidspunkt og ved at donere den regulator man lige har haft i munden ved I begge at den virker. Hvis den primære regulator bliver flået ud af munden i en paniksituation vil man således også kunne handle på dette.

Hvis makkeren har fået den primære regulator, tager man selv den regulator, man har i et elasikbånd om halsen, i munden. Dette er backuppen. Den sidder i et stykke elastik og kan således ikke doneres. Hvis man ellers har tjekket sine ventiler på dykket, vil den regulator også være i orden. Ellers må man åbne for den. Elastikken kan også sættes bagved hovedet hvis man er bange for at tabe regulatoren, hvis man er træt eller hvis man er bange for, at man vil få oxygenforgiftning.

slanger & slangeføring

De slanger, man får med, når man køber et regulatorsæt har de forkerte længder. Det giver alt for meget svømmemodstand og langt større mulighed for at hænge fast i ting, da de hænger langt ude fra kroppen. Derfor bruger man specielle slangelængder i DIR-konfigurationen, men ikke alene dette, slangerne føres også på en fastlagt måde.

Som det ses sidder der to slanger på venstre post: den primære regulator og inflatoren. Angående inflatoren sidder den også på venstre post, da det kan være katastrofalt at miste opdriften i nogle tilfælde (eks. hvis man har bevæget sig gennem en restriktion i en hule og der efter denne findes meget fint silt: hvis man ikke kan styre sin opdrift, kan man ende i det silt og ødelægge sigten). Alle slanger peger nedad for at formindske ihængningsfaren.

Den lange slange går fra den bageste port ned mellem wingen og flaskesættet (pas på den ikke sætter sig fast – det opdager man ved at tage den frem inden dykket og sætte den tilbage igen). Derefter går den under wingen og så mellem hoften og lygtekanisteret og over brystet, over venstre skulder og bagved nakken for derefter at komme fra højre side ind i munden. Når man skal donere den lange slange er det nok at bøje hovedet fremad for let at frigøre over 1 meter slange. Ved at lave en crawl-bevægelse kan man hurtigt frigøre hele slangelængden, ved man tager fast i regulatorslangen og frigør den fra uden lygtekanisteret.

På højre post (bag venstre skulder) sidder 2 eller 3 slanger, alt efter om man dykker med separat argonflaske eller ej. Backupregulatoren sidder som sagt her og det gør manometeret også. Hvis man har fået lukket sin højre post (bag venstre skulder) ved et uheld, vil man opdage det ved, at manometeret ikke falder i løbet af dykket. Derudover sidder det på højre post, da man ånder af venstre post på dykket, og det derfor typisk er der, der opstår problemer i løbet af dykket. Når man har lukket venstre post, kan man så stadig se hvor mefet gas man har tilbage, mens man afbryder dykket.

Dykker man uden argonflaske, sidder dragtinflatoren også på højre post. På denne måde sidder den på den modsatte af wingen og derved giver den en mulighed for småjusteringer af opdriften hvis man har lukket venstre post (større justeringer klares med wingen som evt. må blæses op med munden).

Slangerne har som skrevet oven for specielle længder. De er:

• primær regulator: 7' (eller 6')
• sekundær regulator: 24'' (22'' med endeport på reg'en)
• manometer: 24''
• LP inflator: 22''
• tørdragt: så den passer i længen fra monteringen (på siden af flaskerne eller i mavebæltet)

DIR-DK anbefaler:
Apeks DS4 førstetrin med Apeks (A)TX40/50 andettrin
Slanger fra Halcyon eller DIR-Zone

enkeltflasker

Regulatorsetuppet er en smule anderledes når man dykker med enkeltflaske.

Den vigtigste forskel er at man kun dykker med enkeltflaske på relativt "ukomplicerede" dyk – dvs. ingen dekodykning, ingen huledykning, ingen vragpenetratration, ingen isdykning, osv. Derfor behøver man ikke to førstetrin, men kan nøjes med ét, da gasproblemer på dybden klares ved at gå på makkerens lange slange og så afbryde dykket.

Det er en fordel meden svirvel på førstetrinet når man dykker med enkeltflaske, da der er flere slanger på der skal sidde ordentligt. Da man typisk ikke dykker med helium i gassen med enkeltflaske, stiller man typisk kun mellemtrykket ned til 8,5–9 bar.

Gasdelingsscenariet udføres præcis på samme måde som ved dobbeltsæt.

slanger & slangeføring

Slangerne føres stort set identisk med dobbeltsættet, udeover det faktum at man kun bruger ét førstetrin. Slangerne kommer til dykkeren på den samme måde som ved dobbeltsættet.

Mod højre skulder peger den lange slange og backupregulatoren. Mod venstre skulder peger, winginflatoren og evt. tørdragtsinflator. Derudover sidder manometeret også på denne side.

I åbent vand behøver man ikke en helt så lang primær slange som ved "overhead" dyk, da man ikke skal gennem restriktioner og derved ikke behøver at kunne svømme efter hinanden, men blot ved siden af hinanden. Man kan dog godt bruge den samme slangelængde som ved dobbeltsæt til sit enkeltflaske-setup. Bruger man en mellemlang slange (ca. 1,5 m) føres den ikke ned under lygten, men går blot ned under højre arm og så over brystet og bag ved nakken.

Slangelængderne skal være:

• primær regulatorslange: 5'-7'
• sekundær regulator: 24'' (22'' med endeport på reg'en)
• manometer: 24''
• LP inflator: 22''
• tørdragt: så den passer i længen fra monteringen (på siden af flaskerne eller i mavebæltet)

deko- stageflasker

Det der er kendetegnende for regulatorer til deko- og stageflasker er, at der kun er én af dem til hver – måske meget vigtig – flaske, så derfor er pålidelighed også i højsædet. Mellemtrykket stilles ofte ned på stageflasker, mens det på dekoflasker ikke stilles ret meget ned: disse bruges ofte på relativt grunt vand og bruges ofte med "tykke" gasser, såsom oxygen og nitrox'er med højt oxygenindhold.

Nogle foretrækker en regulator med svirvel, men dette er faktisk ikke nødvendigt. WKPP mener at stempelregulatorer egner sig bedst til stageflasker, der efterlades længe i en hule. Dette har vi dog ingen erfarng med selv.

Det er godt hvis regulatoren kan stilles ned og op i følsomhed under vand således at regulatoren kan stilles ned når den ikke bruges. Derved er der mindre sandsynlighed for gastab. Derudover er det meget vigtigt at andettrinet på stageflasker (der ofte bliver efterladt) kan skilles ad og renses for skidt.

slanger

Der sidder kun to slager på deko-/stageflasken. Manometeret sættes for enden af en kort højttryksslange der bøjes i et U og sættes fast med line, såldes man konstant kan aflæse flaskeindholdet.

Regulatoren sidder for enden af en mellemlang slange. Denne parkeres under gummibånd på siden af flasken indtil den skal bruges.

Slangelængderne skal være:

• regulatorslangen: 40''
• manometerslangen: 6''

argonflasker

Dykker man med en separat argonflaske, skal man selvfølgelig også bruge en regulator her. Der er blot få krav til den: den skal have en overtryksventil (da der kan opstå store problemer hvis tørdragtsindblæsningsventilen freeflower) og så skal mellemtrykket sættes ned, da man ikke har brug for højt mellemtryk og fordi det formindsker risikoen for problemer. Slangelængden skal selvfølgelig passe til argonflaskens placering.